Vi skriver her for at du skal kunne følge med i den fortsatte udvikling i Burma, og få oplysninger om hvor og hvornår du kan støtte Burma ved at gå til demonstrationer og andre aktioner i Danmark.
Manges blikke blev rettet mod Burma for ca. en måned siden, hvor munke og civilbefolkning demonstrerede. Det er vi glade for i støttegruppen, da det netop er et af vores mål, – at den almindelige dansker og den øvrige verden ser, hvad der sker i Burma. Desværre ser vores blikke ulykkeligheder, grusomheder og massakre af uskyldige mennesker.
Endnu ikke, er det ikke et folk, der jubler fordi helvedet er overstået. Desværre! Jeg håber den dag kommer. Vi venter alle spændt på at se, hvad regimets næste skridt er. – Er det en gentagelse af sidst der var demonstration i Burma? Det var i 1988, resultatet var at 3000 mennesker, heriblandt munke og mange studerende blev dræbt, en hel del blev fængslet og ingen ved, hvor mange der blot forsvandt! Og så tav Burma. I mange år – ja lige siden har det været nærmest umuligt at få viden om hvad der foregår.
Jeg kan næsten ikke bære at tænke på, at det blot fortsætter som det plejer, som om intet er sket, når militærregimet får lagt en ”dæmper” vel og mærket en rimelig ”voldelig dæmper” på det hele. Og så laver rejseselskabet Marco Polo igen uetiske pakkerejser, fuldstændig ukritisk, til Burma!
Mit håb er at vi i 2007 har en anden og bedre mulighed for at informationer kan komme hurtigere ud bl.a. via Internettet og weblogs som denne, så verden uden for Burma dermed vil reagere, sanktionere og gøre, hvad der skal til for at skabe frihed i Burma. Hvad det præcist er kender jeg ikke svaret på?
Vi i støttegruppen håber du vil følge med på bloggen, gerne kommentere og stille os spørgsmål, som vi vil prøve at besvare.
Ny blog om Burma
Det er ærlig talt svært at følge med i hvad der egentlig foregår af dårlige og gode ting rundt omkring i verden; det danske medie(liderlige)landskab følger mere og mere i halen på hvad der nu lige denne dag giver læser-, lytter- & seertal …
[...] Læs Marianns første indlæg, hvor hun bl.a. opfordrer til at man kommenterer og stiller spørgsmål. Jeg glæder mig til at læse om Burma fra en pålidelig kilde – på dansk! [...]
HVOR ER DET DEJLIGT MED DENNE DANSKE OPBAKNING TIL BURMESERNE!!!!
Ville det ikke være en ide med en underskriftindsamling, mod alt dansk engagement i Burma, en demo eller blokade foran Maersk, så der kom endnu mere opmærksomhed på deres engagement, lige så et protestbrev til Maersk koncernen, med mulighed for alle at kunne sende
og ikke at forglemme, Danske invest, Nordea invest, som stadig har inversteringer i det franske olieselskab Total og sidst men ikke mindst rejseselskabet Marco Polo.
Apropos Burma – vil jeg tillade mig at komme med denne opfodring:
http://harning.wordpress.com/2007/11/25/at-d%c3%b8-for-sit-arbejde/